torsdag den 30. april 2009

Route 66 – Santa Fe til Gallup

En tur ad Route 66 handler for mig om at komme tidligt op og tidligt af sted. Nyde de mange lyse timer med oplevelser og indtryk. Ikke med kedelige hotelvægge og intetsigende programmer på TV’et med de 57 kanaler. Nej, komme ud og nyde morgensolen på landevejen, de skiftende landskaber der glider forbi, stoppe og tanke benzin af nød, men ikke mindst kaffe af glæde.

“You'll see Amarillo
Gallup, New Mexico
Flagstaff, Arizona
Don't forget Wynonna
Kingman, Barstow, San Bernardino”

Bobby Troup, Route 66.

Inden jeg forlod Santa Fe fik jeg en tidlig morgenmad hos Pasqual’s. Fik Quasidrilla (pandekage / meksikansk omelet) med guacamole, tomat, smeltet ost og salsa til $8,95 inkl. massser af god sort kaffe.

Morgenmad på Pasqual's, Santa Fe.

Tog endnu en runde. Cruisede gennem den smukke bykerne i Santa Fe, forbi Georgia O’Keeffes museum med de smukke blomstermalerier, forbi The Plaza, forbi domkirken og forbi USA’s ældste kirke.

Klik her og se mere om Georgia O'Keeffe Museum i Santa Fe.

Jeg måtte videre. En skam for Santa Fe kræver flere dage for at komme helt ind under huden. Tid til fordybelse. Tid til at komme ned i gear. Lære historien at kende, se de mange kunstværker på gallerierne, nyde armbåndene i smykkebutikkerne, finde de gode spisesteder i sidegaderne og studere malerierne på museerne. Virkelig indhalere den unikke stemnning af flere kulturer der blendes til en milkshake, der bare skal suges ind og nydes.

Jeg kørte mod syd. Mod Albuquerque. Route 66 følger den gamle spansk-meksikanske vej ”El Camino Real”. Nåede udkanten af Albuquerque og begyndte den lange ”indflyvning” til centrum af byen. Albuquerque er en typisk amerikansk by. Lange, lange, næsten uendelig indfaldsveje fra alle verdenshjørner. Veje der en gang har været byens ypperste, men nu huser nedslidte butikker, indkøbscentre, tankstationer og fast food restauranter. Det er de typiske veje til centrum.

Mad på Milton, Albuquerque.

Milton Restaurant.

Tidlig meksi-amerikansk frokost eller meget sent morgenmad hos Milton på Central Avenue SE mellem High Street og Elm Street i Albuquerque. Fik røræg, rød chilisovs, smeltet ost på en tortilla med salat, tomat og baked beans plus en ekstra tortilla ved siden af og masser af kaffe. $5,75.
Budville.

Jeg var tilbage på Route 66 POST 1937 og fulgte vejen mod vest forbi Rio Puerco, Laguna, New Laguna, Paraje, Budville, San Fidel, Grants, Milan, Prewitt, Thoreau, over Continental Divide, hvor vandene skilles og løber mod hhv. vest og øst, og til Gallup.

Laguna.


Flere træer end Texas. Plateauer, tørt, kløfter, periodisk floder, lange tørre øde strækninger, længere mellem byer, frakørslerne og tankstationerne. Det er New Mexico.



Muffler Man i Gallup, New Mexico.

Gallup
En gammel godbid i Gallup er det historiske El Rancho Hotel fra 1937. De kendtes og filmstjernernes hotel i den new mexicanske ørken, hvis de skulle filme en western i området. På væggene i forhallen hænger masser af billeder fra sort-hvid-filmens storhedstid.



Af nyere film har den Oliver Stone instruerede “Natural Born Killers” med Woody Harrelson brugt Gallup som kulisse. Det var i 1994.

Godt 20.000 indbyggere kalder Gallup for hjem. Og man skal elske det tørre ørkenklima for at synes Gallup er et godt sted at bo. Gennemsnitstemperaturen er 19 grader med udsving fra 7 og 8 grader i december og januar til 32 i juli måned. Fra september til juni er den gennemsnitlige månedlige nedbør mindre end 20 mm.

377 km tættere på mit mål var jeg kommet. Fra [G] Sante Fe til [H] Gallup. Jeg kunne snart ane Californien og havet. Snart.

onsdag den 29. april 2009

Route 66 - Amarillo til Santa Fe

Fra begyndelsen til enden var Route 66 en dynamisk vej. Hele tiden skete der forbedringer og ændringer af ruten. Derfor er en tur ad Route 66 ikke bare lige og så afsted. En udfordring består i at finde vejstykker som hører til Route 66, men også vælge, hvilken tidsalder man ønsker at følge.

Jeg valgte at prøve lidt af det hele. Strækninger af Route 66 var uden asfalt. Der var ruter som lå før 2. Verdenskrig. Der var masser af asfalt som lagde rygrad til Route 66 i 1950 og 1960’erne som var perioden, hvor Route 66 toppede.

Amarillo er med sine 200.000 indbyggere den 14. største by i Texas. Den virkede ikke uoverskuelig, men hyggelig og imødekommende. Stadig mæt og tilfreds efter en god nats søvn forlod jeg Amarillo for at lede efter nye eventyr. Første stop var Cadillac Ranch. En installation. En skulptur a la Stongehenge of Texas eller Texas’ svar på pyramiderne. Cadillac Ranch er opført i 1974 og bstår af 10 Cadillacs, der er halv begravet i jorden med bagenden og halefinden i en vinkel som pyramidernes. Her står den amerikansk bilindustris stolthed. Bilerne er fra 1949 til 1963.






Cadillac Ranch og Route 66 er ikke forbundet. Skulpturen blev opført, da Route 66 var lagt i graven, men efter opståen af Historic Route 66 er de to bilrelaterede fænomener blevet knyttet tæt sammen og en tur ad Route 66 uden et stop ved Cadillac Ranch er utænkeligt.

I Texas blev jeg mødt af løse hunde der jagtede bilerne, mens texanerne har travl med at hilse: ”Howdy”. Efter Cadillac Ranch kom jeg gennem byen Bushland. Nok meget passende, da to gange amerikanske præsident Bush kommer fra Texas.

Wildorado og Vega fulgte. Hele tiden med Interstate-40 indenfor sikker afstand. Jeg stoppede i Adrian og besøgte Mid Point Cafe and Giftshop. ”When You’re Here, You’re Halfway There”, er den lille diners slogan. Det geografiske halvvejs punkt på Route 66. Endelig var jeg nået halvvejs fra Chicago til LA. Hyggelig personlig betjening og en god snak om Route 66 fulgte med en burger, kaffe og et stykke pie. Browsede lige kort gennem den veludstyrede Route 66 souvenirbutik.

Vidste du det om Texas?
► Texas var et uafhængigt land /nation fra 1836 to 1845.
► Texas er den eneste amerikanske stat der har været under seks forskellige flag: Det spanske, franske, meksikanske, repuplikken texas, sydstaternes og USAs.
► King Ranch i Texas er større end den amerikanske delstat Rhode Island.
► Texas har USAs største bestand af “whitetail deer”.
► Texas udgør 7,4% af USA areal.
► Der er omkring 16 mio. kvæg i Texas.
► Der er mere landbrugsland i Texas end i nogen anden amerikansk stat.
► Verdens første rodeo blev holdt den 4. juli 1883 i Pecos.

New Mexico
22 miles efter Adrian var det Glenrio og grænsen til fortryllende New Mexico. Svingede lige gennem San Jon inden jeg kom til Tucumcari med de 2.000 hotelværelser. Tidspunktet var ikke rigtigt, så jeg fik ikke tjekket hotelværelserne, men set lidt på de mange bud på, hvordan et neon-skilte kan se ud. Hovedgaden Tucumcari Blvd. og Old Route 66 skærer gennem byen og viser et bredt udsnit af billige hoteller og 60’er neon.








Montoya, Newkirk og Cuervo bragte mig til Santa Rosa, hvor der er et lille Rute 66 Auto Museum for de bilglade. Hold øje med den gule ”street rod” der svæver i luften og du kan ikke undgå at se museet.



Nu skulle jeg vælge. Ville jeg følge Route 66 Pre eller Post 1937. Route 66 Pre 1937 ville føre mig til Santa Fe mod nordvest. Roue 66 Post 1937 ville fører mig stik vest mod Albuquerque. Route 66 Pre 1937 var helt klart længere og en lille detour, men Santa Fe ville være det hele værd. Jeg valgte Route 66 Pre 1937. I Albuquerque mødes Pre og Post igen. Godt 100 miles Route 66 Post 1937 langs Interstate-40 skulle jeg undvære. Det gik nok. Jeg kørte mod nord og nordvest. Mod Santa Fe.

Jeg rullede ind i Santa Fe. Her mødes anglo-amerikansk, mexicansk og indiansk kultur i rolige smukke adobe (lerklinede) omgivelser med en blå himmel som baggrund. Santa Fe er USAs svar på Skagens lys og mange kunstnere har fundet vej til byen og delstaten New Mexico. Der præger byen. Gaderne er fulde af gallerier og der sælges sølvsmykker med turkiser på hvert gadehjørne.

Byen har ”kun” 75.000 indbyggere, men er helt flad og fylder et kæmpe areal. Ingen huse bygges i højden og alle huse i centrum af byen skal bygges i Adobe-stil og ligne Pueblo-indianernes byggestil med brune lerklinede huse med bløde hjørner og fritstående bjælker.



Midt i Santa Fe ligger The Santa Fe Plaza, hvorom byens liv drejer sig. Med en grande kaffe i hånden sad jeg en time på en bænk i parken og fik et indblik i laid back New Mexico livsstil. Når jeg en gang bliver gammel vil jeg flytte til New Mexico og have min egen bænk på plazaen.

Dagen og Miss Murano havde bragt mig 529 km gennem Texas og New Mexico. Fra [F] Amarillo til [G] Santa Fe.

tirsdag den 28. april 2009

Route 66 – Oklahoma City til Amarillo

En stjerne blev født den 11. november 1926. Forretningsmanden Cyrus Avery fra Oklahoma fik ideen til en landevej fra øst til vest. Ideen til Route 66 fra Chicago til Los Angeles. Fra begyndelsen var Route 66 en af USAs oprindelige landeveje, selvom den først blev asfalteret hele vejen i 1938. I 1927 havde Avery dannet en US Highway 66 Association for at promovere asfaltering af vejen. Den første mediestunt for at tiltrække opmærksomhed til Route 66 var ”Bunion Derby”, et løb (footrace) fra Los Angeles til New York og på den føste del skulle løberne følge Route 66 fra LA til Chicago.

Jeg forlod Oklahoma City og fortsatte min færd mod vest. Mod LA og Santa Monica. Først skulle jeg dog lige gennem Yukon, hvor countrysangeren Garth Brooks sang sine første strofer, og El Reno, over Pony Bridge fra 1933, der hjælper Route 66 over Canadian River, gennem Hydro, hvor Lucilles benzinstation har stået siden 1941, køre ad noget af det bedste Route 66 betonvej med en lille nuttet kurvet vejkant /kantsten fra 1930’erne og til Weatherford inden jeg kom til Clinton og Route 66 museet.

Pony Bridge.

Landskabet skiftede fra den grønne til den mere tørre røde og gule og prærielignende farve og form. Oklahoma er en stat med et meget varieret landskab der indeholder grønt og rødt, landbrug med kornmarker og køer, indianere og cowboys, heste og hestetrailere og så samler hver anden indbygger i staten på gamle biler, der står oplagret bag deres huse.

Brugte en lille time på udstillingen i det lille museum i Clinton. Udstillingen var bygget op som tidslommer fra 1920’erne og frem. Årti typisk musik ledsagede teksterne, billederne og genstandene.

Clinton Route 66 Museum.

Klik her og læs mere om Clinton Route 66 Museum.

Vidste du det om Oklahoma?
◊ Oklahoma er den stat i USA med den største oprindelige befolkning. 250.000 af statens indbyggere er efterkommere fra 67 forskellige stammer.
◊ Oklahoma har flere menneskeskabte søer end nogen anden stat i USA
◊ Politimanden Clinton Riggs fra Tulsa designede YIELD (trekanten på spids - stop) skilt.
◊ Oklahoma er 1 af kun 2 stater i USA, hvor navnet på delstatens hovedstad går igen i delstatens navn. Oklahoma City – Oklahoma. Den anden er Indianapolis i Indiana
◊ Garth Brooks blev født i Tulsa, Oklahoma, men voksede op i Yukon, Oklahoma.
◊ Verdens første parkometer blev installeret i Oklahoma City den 16. juli 1935.
◊ Sylvan Goldman fra Oklahoma opfandt indkøbsvognen.
◊ Bob Dunn, en musiker fra Beggs, opfandt I 1935 den elektriske guitar.

Gennem Foss og Canute kom jeg til Elk City og det næste museum: National Route 66 Museum. Ikke større eller bedre end det i Clinton, men meget af det samme.

Jeg stoppede i Elk City for at se museet. Stedet kunne ikke undgå at tiltrække min opmærksomhed. Myrtle, en mandsstor Kachina-dukke-stil statue, der engang stod udenfor Queenan Trading Post i det vestlige del af byen, vogtede indkørslen til National Route 66 Museum.

National Route 66 Museum.

Klik her og se mere om Elk Citys National Route 66 Museum.

Slut med Oklahoma og velkommen til Texas.



Texas
Texola. Bynavnet kom af en sammtrækning af Texas og Oklahoma. Meget pragmatisk.Route 66 gennem Texas følger for det meste Interstate-40. Fra øst først på sydsiden,så lidt på nordsiden for at forsvinde under Interstaten.


Billeder fra Shamrock, Texas.


McLean, Texas.

McLean var den sidste by i Teaxs, hvor Interstate-40 forbigik byen. Vest for Main Street på First Street ligger en restaureret Phillips 66 station i rødorange farver.

Stoppede ved The Grill – Welcome Home i Groom og indtog en sen, meget sen breakfast. Det er herligt ved USA, at mange restauranter serverer morgenmad hele dagen.

Så jeg snuppede lige ”One egg, bacon, hashbrowns, toast” til $5,25 og ”Coffee” til $0,60. Jeg var den eneste i den lille diner-restaurant uden hat og hattefolket var delt. Halvdelen af mændende foretrak cowboyhatte og den anden halvdel kasketter. Fyren lige ved siden af mig havde også sporer på sine cowboystøvler. Jeg så nu ingen hest udenfor.

I Conway ved Route 66 og ved frakørsel 96 på Interstate-40 kom jeg forbi Bug Ranch. Et modspil til Cadillac Ranch. En lokal farmer blev sur over at nogen kunne finde på at begrave den amerikanske bil-industris stolthed halvt i jorden, så han tog en billig europæer i form af nogle gamle bobbel folkevogne og lavede the Bug Ranch.




Siden har den amerikanske bil-industri begravet sig selv og ”billige” japanske biler er ved at overtage bil-markedet i bil-nationen USA.

Min egen lejede Nissan Murano et godt eksempel på dette. Indtil videre havde hun bragt mig halvvejs fra Chicago til LA uden problemer, så jeg var foreløbig meget glad for at køre hende.

Amarillo
Udover George Bush senior og junior og long-horn kvæg på sletterne er Texas er for mig svingende ZZ Top rock, langskægede jeans-fyre med cowboyhat og støvler med sporer, der kører pick-ups, hilser venligt på alle med et howdy og spiser en hjulkapselstor steak. That’s Texas.


Jeg tog tid til lidt "window-shopping" og "people-looking" langs "one mile shopping" i det historiske Route 66 distrikt langs SW 6th Ave vest for Amarillo centrum. Gaden er fyldt med antik-butikker og cafeer.

På The Big Texan restauranten i Amarillo serverer de rigtige Texas steaks. Jeg var nået til Amarillo og steaken. Jeg tjekkede ind på hotellet The Big Texan. Fik vasket landevejsstøvet af ansigtet og gik over i restauranten for at indtage dagens hovedmåltid.




Mens jeg ventede på et bord kunne jeg se listen med de seneste syv gæster (fra april måned), der alle havde kværnet en 72 oz steak ned i løgneren. 6 af de 7 var fra USA. Den sidste fra Canada. Alle kunne de få badevægten på den anden side af 150 kilo. Med den halve vægt i udgangspunktet nok ikke en konkurrence jeg kunne vinde.

72 oz er det vi Danmark kalder 2.041 gram eller godt to kilo oksekød. Nok til at få dårlig mave af. De syvs "æderes" kommentarer gik fra ”God steak” til ”Hvad er der til dessert”. Tak for kaffe eller skulle jeg sige: Tak for steak. Hvis gæsterne på The Big Texan spiser deres 72 oz steak indenfor en time, så er den gratis. Jeg lod mig ikke friste. 20 oz var rigeligt. 550 gram steak er mere kød end jeg har spist det seneste år.

Igen en god lang dag i sædet på Miss Murano, som havde bragt mig fra [E] Oklahoma City til [F] Amarillo. 478 kilometer blev det til.